Hvis du oplever at sidefoden i dit nyhedsbrev ser ud som forneden, så kan du i denne guide se hvordan du løser problemet:
Problemet kan også demonstreres i et nyhedsbrev der bliver bredere så snart man indlæser billederne. Det viser også nøjagtigt hvad problemet er – billederne er bredere end selve nyhedsbrevet og skubber derfor indholdet ud til siden (læg mærk til afstanden mellem preheaderen og indholdets ydre grænser):
Årsagen til dette problem er som regel at et eller flere elementer, som regel billeder, i dit nyhedsbrev er for brede og dermed forskyder indholdet, mens sidefoden bibeholder sin størrelse. Den er sat til at være 600 pixels bred i vores “Designet Standardskabelon” (Sushivox), så hvis du arbejder med den, er løsningen at tilrette størrelsen af billederne, så de passer ind i nyhedsbrevet.
Hvor bred må mine billeder være?
Bruger du vores “Designet Standardskabelon”, må billedet i sidehovedet af nyhedsbrevet ikke være bredere end 600 pixels, mens begrænsningen i indholdet ligger på 560 pixels, hvis det er et billede element for sig.
Hvis du holder dig til de to mål burde du ikke støde problemer, men der er en anden nem måde at tjekke hvor bred et billede kan være. Mens du redigerer dit nyhedsbrev i editoren, klik på “Værktøjer” → “Fremhæv blokke”. Nu vil hver blok i dit nyhedsbrev blive fremhævet og dens dimensioner i pixels vist. Hvis nyhedsbrevet ikke allerede er for bredt, kan du så holde dig til de angivne mål i hver blok for at undgå problemet med sidefoden. Og hvis et billede er for stort, kan du sådan nemt se hvilket det er.
Sådan tilpasser du billede størrelsen
Du kan tilpasse størrelsen af et billede ved at gå ind i editoren, finde billedet der er for bredt og klikke på “Billede” → “Rediger indhold”. Under “Tilpas størrelse” kan du nu ændre størrelsen til den korrekte bredde (hvis slideren er for upræcis til dig, så tilpas størrelsen nogenlunde og tast derefter bredden i pixels – f.eks. 600 – der hvor der står “resize_width=”)
Alternativ: brug vores Standardskabelon
Som sagt, så er nyhedsbrevet i vores “Designet Standardskabelon” (Sushivox) sat til at være 600 pixels i bredden, hvilket er standard og bl.a. gør det nemmere at læse end hvis det var meget bredere. Hvis du alligevel vil have et bredere nyhedsbrev kan du bruge vores “Standardskabelon” og inde i editoren under “Skabelonindstillinger”→ “Skift skabelonindstillinger” indstille “Papirbredde” til en anden værdi. Dermed kan du så tilføje større billeder og undgå at indholdet af nyhedsbrevet er bredere end sidefoden.
Vi anbefaler dog stadig at du i stedet tilpasser dine billeder til at være smalle nok til et standard-nyhedsbrev, da et for stort nyhedsbrev er svært at læse, specielt på mobile enheder.