Hvad er en responsiv/mobil optimeret skabelon?
Det er en skabelon, som automatisk tilpasser indholdet efter hvilken enhed, nyhedsbrevet vises på. Åbner modtageren nyhedsbrevet på sin mobiltelefon, vil det vises, så det stadig er nemt at læse, uden at scrolle fra side til side. Åbner modtageren nyhedsbrevet på sin computer, vises det som du er vant til. Dit nyhedsbrevet er reponsivt i forhold til hvor modtageren åbner sin e-mail.
Hvordan aktiverer du responsivt design?
I beta test perioden, er det kun én skabelon responsiv: “Designet standardskabelon” også kendt som Sushivox.
Opret et nyhedsbrev med denne skabelon, og klik nederst på “Skabelonindstillinger” > “Skift skabelonindstillinger“. Her kan du vælge at sætte kryds i “Ja” ud for “Aktiver mobiloptimeringer”, og når du klikker på “Gem“, bliver dit nyhedsbrev responsivt.
Du kan teste hvordan det fungerer ved at klikke på “Visning” (Display) øverst til højre, og vælge “Mobil“. Nu viser vi dit nyhedsbrev, som det ser ud på en mobiltelefon.
Begrænsninger i skabelonen
Hvilke e-mail klienter understøtter responsivt design
Ikke alle e-mail-apps på mobiltelefoner understøtter mobiloptimeringer.
Fuld understøttelse findes på iOS (iPhone og iPad) i den indbyggede app, Mail, samt i E-mail-app’en på nyere Android-telefoner. Desuden understøtter Outlook.com-app’en til Android mobiloptimeringer.
GMail-app’en på både Android og iPhone understøtter desværre ikke mobiloptimeringer, ligesom en del Windows Phone-telefoner heller ikke understøtter det.
Rygterne siger, at særligt GMail arbejder på understøttelse af mobiloptimeringer, det følger vi naturligvis med i.
Designmæssige ændringer
For at sikre, at dit nyhedsbrev vises så korrekt som muligt, samtidig med at mobiltelefoner viser det pænt, har vi lavet nogle ændringer i måden hvorpå særligt kolonner håndteres. Du kan opleve, at dit nyhedsbrev vises anderledes, når du slår mobiloptimeringer til.
Uden mobiloptimeringer beregner vi bredden på kolonnerne ud fra indholdet i dem, f.eks. billeder og tekst. Med mobiloptimeringer deler vi pladsen ligeligt mellem kolonnerne. Har du to kolonner, fylder de hver 50%, har du tre, fylder de 33% osv.
Du har dog mulighed for, i indstillinger for en kolonne, at indtaste bredden på den i pixels. Sørg for, at den samlede bredde på alle kolonner i en sektion ikke bliver bredere end den plads, der er til rådighed, da designet ellers vil forskydes.
Desuden er der visse elementer, vi vælger at skjule, når nyhedsbrevet vises på en mobiltelefon.
Tips
- Gør maksimalt brug af to kolonner, da det sikrer den pæneste visning af nyhedsbrevet på både computer og mobiltelefon.
- Test dit nyhedsbrev før du sender det ud, så du er sikker på, at alt håndteres, som du forventer.