Introduktion til integration i Ubivox

I Ubivox arbejder vi hele tiden på at gøre vores system så fleksibelt som muligt. En af grundstenene er, at det skal være let at integrere store dele af Ubivox i eksterne systemer.

HTML-formular – simpel integration

HTML-formularen er vores simpleste integrationsmulighed. Indsæt den HTML-kode, vi stiller til rådighed for listen, så vil alle tilmeldinger gennem formularen tilmeldes den korrekte liste.

Du kan finde en vejledning til HTML-formularen her.

XML-RPC-API – avanceret integration

Med API’et får du adgang til at sende funktionskald til Ubivox og få resultater tilbage. Du kan foretage til- og frameldinger, opdatere modtagerdata, hente listeinformationer, udsende nyhedsbreve og udsende enkelte e-mails. API’et er vejen frem, hvis du skal lave mere avanceret integration.

XML-RPC er en letvægts platformsuafhængig platform til at lave Remote Procedure Calls. Du kan finde Dokumentationen til XML-RPC-API. Her finder du også eksempler på integrationen i Python og PHP.

Datafeeds – træk data ud

Med vores datafeeds kan du trække informationer fra Ubivox ud i eksterne systemer. Du kan få lister over nyhedsbreve, modtagerstatistikker, statistikker for specifikke nyhedsbreve og meget andet.

Data kan trækkes ud i JSON eller CSV-format, og autentificeringen foregår med HTTP basic authentication. Du kan læse mere om datafeeds her.

Webhooks – få besked ved hændelser

Webhooks lader Ubivox give eksterne systemer besked, når der sker hændelser som f.eks. tilmelding, framelding, suspendering og login. Det gør det let at vedligeholde en komplet kopi af din modtagerdatabase i Ubivox i et eksternt system.

I praksis sender vi et request til en URL, du angiver, når der sker en hændelse i Ubivox. Requestet indeholder information om hændelsen i JSON-format, f.eks. hvilken e-mailadresse, der er tilmeldt, og til hvilken liste tilmeldingen er sket.

Vi tager selvfølgelig højde for fejl undervejs – kan vi ikke requeste URL’en i første forsøg, prøver vi igen. Dette er nærmere dokumenteret på siden om webhooks i Ubivox.

Spørgsmål – supporten kan hjælpe

Har du spørgsmål til integrationen af Ubivox i et eksternt system, så kontakt os endelig på supporten. Vi sidder klar til at hjælpe.

Leave A Comment?