Hvad er Litmus?
Vi har indgået en samarbejdsaftale med det amerikanske selskab Litmus. Dette samarbejde betyder, at vi nu kan tilbyde jer, at du visuelt kan teste hvordan jeres nyhedsbreve ser ud, i jeres modtageres indbakke og åbent i e-mail klienten inden du sender det. Du kan også teste hvorvidt et nyhedsbrev bliver opfattet som spam af e-mail klienter inden du sender det.
For at se hvordan du gennemfører spamtest med Litmus, læs denne guide.
Fordelen ved Litmus
Litmus Add On gør dig i stand til at leverer et bedre nyhedsbrev til dine modtagere, da du nu kan lave visuelle tests, direkte i Ubivox, inden afsendelse.
Det gør dig samtidig også i stand til øge din leveringsevne, da du nu kan spam teste dit nyhedsbrev, direkte i systemet, inden afsendelse.
Hvilke former for visuelle tests er der i Litmus?
Der er mange former for visuelle tests i Litmus. Du kan se hvordan nyhedsbrevet ser ud i 4 hovedkategorier:
- Mac OS
- Mobile devices
- Web-based
- Windows
Under hver hovedkategori kan du så se hvordan nyhedsbrevet ser ud:
- I indbakken (I alle de store e-mail klienter)
- Som preview (Med og uden billeder sat til)
- På mobile enheder (Andriod, iPhone, iPad m.m.)
- I åben tilstand (Med og uden billeder)
Hvorfor er det vigtigt at teste hvordan mit nyhedsbrev ser ud?
Når du sender dit nyhedsbrev til dine modtagere, er der forskel på hvilken enhed modtagere bruger til at åbne det med. Denne forskel gør at det er fordelagtigt at teste, hvorvidt nyhedsbrevet ser ordentligt ud i indbakken, og i åben tilstand, på tværs af de enheder dine modtagere bruger til at åbne nyhedsbrevet med.
Vi introducerer nu nogle eksempler der understreger, hvordan visuelle test, før afsendelse, kommer dig og dine modtagere til gode.
Eksempel: Previews indflydelse på dit layout
Alt afhængig af hvilken e-mail klient de benytter, så kan der være preview funktion heri. Er der en preview funktion, og benytter du en stor header og preheader i dit nyhedsbrev, så kan det betyde at indholdet i dit nyhedsbrev ikke er synligt i et preview. Det er det ikke fordi sidehoved og overskriften skubber indholdet langt ned i nyhedsbrevet.
Billedet ovenfor er taget fra en Litmus test, hvor man kan se hvordan det ser ud i Outlook. Her kan man se, hvordan billedet i sidehovedet formår at skubbe indholdet så langt ned, at budskabet i nyhedsbrevet ikke længere er synligt.
Det er derfor en god ide ikke at lave alt for store sidehoveder og overskrifter i nyhedsbreve.
Eksempel: Nyhedsbreve og indholdsblokering
Indholdsblokering kan have stor betydning for hvordan det visuelle indtryk er hos dine modtagere når de åbne nyhedsbrevet. Bruger du mange billeder i dine nyhedsbreve, i takt med sidehoved og overskrift, så er det en god ide at teste hvilken indflydelse det har på layoutet i tilfælde af at indholdsblokering er sat til. Billedet nedenunder er et eksempel på hvordan et nyhedsbrev kan se ud i Gmail med indholdsblokering.
Dit nyhedsbrev bør ikke være opbygget af billeder
NB, laver du nyhedsbreve der udelukkende består af billeder med tekst i, så er e-mailen tom når dine modtagere åbner den. Dette advarer vi kraftigt imod at gøre.
Eksempel: Sådan ser nyhedsbrevet ud på mobile enheder
Igennem ‘Statistik’ funktionen i Ubivox kan du se hvilke enheder dine modtagere bruger til at åbne dit nyhedsbrev. Ved du derfor, at flere benytter mobiltelefoner såsom iPhone, så kan du teste hvordan dit nyhedsbrev ser ud på den enhed.
Eksempel: Se hvordan dit nyhedsbrev ser ud i indbakken hos modtagere
Igennem Litmus kan du ikke blot teste hvordan dit nyhedsbrev ser ud i åben tilstand, du kan også teste hvordan det ser ud i indbakken hos dine modtagere.
Nedenunder ser du hvordan det, eksempelvis, kan se ud i Outlook og Gmail.
Da din header og preheader er med til at få dine modtagere til at åbne dit nyhedsbrev, er det fordelagtigt at benytte Litmus. Det er det fordi du kan se layoutet på samme måde som dine modtagere. Ved hjælp af det, kan du, eksempelvis, sørge for at en header og preheader passer til indbakken på en iPhone. Ved at tænke over dine modtagers præferencer kan du ramme dem bedre.
Har dine modtagere preview funktionen som i Outlook billedet ovenfor, så kan du designe dit nyhedsbrev således at det er en videreudvikling af din header og preheader der er i indbakken.
Anbefaling
Vi anbefaler, generelt, at man ikke laver et for stort sidehoved og overskrift i sit nyhedsbrev. Det gør vi fordi det har betydning for hvordan visse modtager ser nyhedsbrevet. Billeder, logoer osv. er flotte, men hvis det forstyrrer budskabet skal man udelade dem, hvilket er tilfældet mht. preview og store sidehoveder og overskrifter.
Øg din åbningsrate ved at kombinere Litmus med din enheds statistik
Ved at bruge Ubivox’ statistik funktion kan du øge din åbningsrate. Det kan du gøre ved hjælp af statistikken for tidligere nyhedsbreve. Heri kan du se hvilke enheder dine modtagere bruger til at åbne dit nyhedsbrev med.
Du finder din nyhedsbrev statistik ved at vælge det afsendte nyhedsbrev på dit ‘Dashboard’. Tryk på ‘Statistik’. Du kan nu se hvilke enheder dine modtager benytter ved at klikke på ‘Enheder’.
I dette eksempel kan man se at almindelig PC, Mac og iPhone er det der bliver brugt mest til at åbne det pågældende nyhedsbrev. I dette tilfælde er det derfor værd at teste, hvordan nyhedsbrevet ser ud i e-mail klienter til iPhone. Det er også værd at teste, hvordan det ser ud i e-mail klienter til PC og Mac.
Ved at teste at dit nyhedsbrev ser ordentligt ud i diverse e-mail klienter, så sikrer du at nyhedsbrevet er konsistent over alle de e-mail klienter dine modtagere bruger. Du sikrer dig dermed at layoutet er konsistent og øger dermed dine åbningsrate på tværs af de forskellige enheder. Har du et stort fokus på din header og preheader, og hvordan budskabet heri overlapper hinanden, så er det også værd at teste hvordan det ser ud i indbakken.
Vores skabeloner passer til alle e-mail klienter
Vores skabeloner passer, som udgangspunkt, til alle e-mail klienter. Men laver man HTML nyhedsbreve, indsætter man billeder med tekst osv. så kan det påvirke layoutet (Hvis modtagere har indholdsblokering sat til). Det er derfor en god ide at teste nyhedsbrevet inden man afsender det.
Spam test dit nyhedsbrev
Igennem Litmus kan du nu også spam teste dit nyhedsbrev inden du afsender det. Nedenunder kan du se resultatet fra en spam test.
Hvis dit nyhedsbrev bliver opfattet som spam, så kan vi desværre ikke sige hvad der nøjagtig har gjort det. Det kan vi ikke da e-mail klinter ikke oplyser hvorfor en e-mail bliver opfattet som spam. Hvis de gjorde det, så ville spam og junk e-mail have alt for let ved at komme ind i vores indbakker.
Til trods for det, så kan du bruge denne information til at lave modifikationer i dit nyhedsbrev i tilfælde af at det bliver opfattet som spam. Hvis det gør er som regel en god ide at starte med at kigge på sin header og preheader. Indeholder de ord som gratis eller lignende, er dette med stor sandsynlighed grunden til at det er blevet opfattet som spam.
Efter du har lavet ændringer i dit nyhedsbrev, kan du teste det igen og se om det har hjulpet.
Test, test igen og igen
Brug Litmus til at teste igen og igen. Der er ikke begrænsninger på hvor meget du kan teste i Litmus. Brug det derfor frit til at gøre dine nyhedsbreve bedre for dine modtagere. Tag deres præferencer, og enheds åbningsmønster, med ind i dine overvejelser når du tester og se om det passer sammen.
Tag disse informationer med i dine overvejelser næste gang du skal sende dit nyhedsbrev.