Genbekræft samtykke

Har du brug for at genbekræfte dine modtageres samtykke til at få dine nyhedsbreve og emails, kan du bruge vores indbyggede funktion til formålet.

Det er særligt relevant i forhold til Persondataforordningen, hvor der kan være tvivl om hvorvidt man har den nødvendige dokumentation i forhold til samtykke.

Har du brug for inspiration til din email, kan du se nærmere på dette blogindlæg.

Forberedelse

Før du går i gang, kan du teste hvor mange modtagere, du mangler samtykkeinformationer på.

Under menupunktet Kontakter > Segmentering kan du lave en segmentering som denne.

Træk først reglen “Samtykke” ind, og vælg dernæst “har en længde på mindre end” og f.eks. 20 tegn. Klik på “Vis resultat”, så får du at se hvor mange modtagere, du har med under 20 tegns samtykkeinformationer. Med mindre end 20 tegn er det usandsynligt, at der er tekst nok til at dokumentere samtykket.

Du kan selvfølgelig selv definere hvornår et samtykke er godt nok – og sætte 20 til 1 eller 50.

Har du modtagere, hvor samtykket er for upræcist, bør du genbekræfte samtykket.

For at genbekræfte et samtykke, skal du først oprette et nyt nyhedsbrev, og skrive teksten, som forklarer modtageren hvorfor hun får emailen, og hvad hun skal gøre for at bekræfte samtykket.

Sådan gør du

Nedenfor ser du et screenshot af min simple opsætning. Jeg har tilføjet overskrift og en tekst, samt en “Læs mere”-knap, og det er denne, jeg vil lade modtageren klikke på for at bekræfte samtykket.

Når jeg redigerer knappen, kan jeg indsætte denne brevfletningskode i Link-feltet:
{{ subscription.optin_reconfirm_link }}

Brevfletningskoden kan også indsættes på almindelige tekst-links, eller på knapper du selv bygger, f.eks. via Buttonoptimizer.

Efter at have gemt kan jeg teste funktionen ved at klikke på knappen. Gør jeg det, ender jeg her.

Et klik på “Confirm my consent” fører til denne side.

Søger jeg modtageren i systemet, kan jeg se, at der i Samtykke-feltet nu er tilføjet information, som dokumenterer samtykket.

Du kan selv styre teksten på siden, hvor samtykket bekræftes. Det gør du ved at klikke på Kontakter > Lister, og finde din liste. Klik på listen, klik på Listemenu, og klik på “Opt-in-/out-emails”.

Sidste felt i formularen dækker teksten, du kan indsætte på siden.

Udsendelse

Når dit nyhedsbrev med genbekræftelseslinket er klar, kan du sende det ud til dine modtagere. Du behøver dog kun sende det til de modtagere, du ikke har fuldt samtykke på. Derfor har vi tilføjet muligheden for at segmentere på feltet Samtykke. Du kan trække reglen ind fra området nederst til højre.

Slip elementet midt i vinduet, og du kan nu bruge det til at segmentere på.

Du kan segmentere på en række muligheder indenfor reglen: “Er tom”, “Er ikke tom”, “Har en længde mindre end” og “Har en længde større end”. Dermed kan dit nyhedsbrev blive sendt alene til de, der ikke har et samtykke, eller de, der har et samtykke på mindre end 10 tegn – da det så må vurderes at være for kort til at kunne dokumentere grundigt nok.

Updated on 16. maj 2018

Was this article helpful?

Related Articles