Alle links i et nyhedsbrev tjener et formål – modtageren kan købe et produkt, klikke på en annonce, tilmelde sig et arrangement og meget andet. Dette kalder vi for mål, og mål kan spores i detaljer i Ubivox. Når et mål en gang er sat op, måles alle klik, der fører til målet, og vi fortæller dig præcis hvor mange mål, der blev ramt som følge af et nyhedsbrev. Dermed kan du præcis se hvad du får ud af den tid, du bruger på at skrive nyhedsbreve, og afrapportering bliver nemmere end nogensinde før.
Salgssporing
I Ubivox er det muligt at at spore hændelser på dit website tilbage til et konkret nyhedsbrev. Du kan benytte det til at spore salg i en webshop, tilmeldinger til et arrangement og meget andet.
Sporingen foregår ved, at en stump kode indsættes på din bekræftelsesside på dit website. Det kan f.eks. være på den side, hvor kunden får bekræftet, at et køb er gået igennem i din webshop, eller på den side, hvor du udskriver billetter til arrangementet, kunden har tilmeldt sig.
Start med at oprette et mål
Klik på ‘Statistik’ → ‘Mål’, og dernæst på ‘Opret nyt mål’. Angiv en ‘Titel’ og en ‘Beskrivelse’ for målet, og klik på ‘Opret’. Målet er nu oprettet – klik på ‘Administrer’, og dernæst på ‘Integration’-fanebladet. Kopier koden og indsæt den på siden, hvor du ønsker at spore hændelser, f.eks køb eller tilmeldinger.
Tilføj detaljer til målet
Du kan sende detaljer for hændelsen med via parametre til målet. Du kan benytte følgende parametre:
st_revenue, st_quantity, st_currency og st_reference.
Eksempler
Eksempel: Sporing af salg i en webshop
Kunden har købt en fodbold til DKK 49,95 og et par støvler til DKK 499,95, i alt to varer til DKK 549,90. Ordrenummeret er 123456.
<img src="https://example.clients.ubivox.com/target/<target_id>/?st_revenue=549.90&st_currency=DKK&st_quantity=2&st_reference=123456">
Eksempel: Sporing af tilmelding til arrangement
Kunden har tilmeldt fire deltagere til et arrangement, og har fået bestillingsnummer 654321. I dette tilfælde undlader vi st_revenue og st_currency, da de ikke er relevante.
<img src="https://example.clients.ubivox.com/target/<target_id>/?st_quantity=4&st_reference=654321">
Resultat
Når et nyhedsbrev udsendes, og en modtager klikker på et link, og til slut når bekræftelsessiden med førnævnte kode, vil købet/tilmeldingen blive registreret i målstatistikken for nyhedsbrevet. Her kan du få et overblik over de enkelte salg baseret på st_reference, lige som du kan se den samlede omsætning/det samlede antal tilmeldinger for hele nyhedsbrevet.