Hvorfor skal jeg forklare hvordan en modtager er blevet tilmeldt?

Ubivox’ helt store styrke er, at de e-mails vi sender meget sjældent ender i modtagernes spamfiltre. Det kan vi gøre, fordi vores kunder kun sender e-mails til modtagere, der har accepteret at få dem.

I visse tilfælde stiller modtagere spørgsmål ved hvordan de er blevet tilmeldt et givent nyhedsbrev, eller hvorfor de modtager en specifik e-mail. Normalt spørger modtageren dig, vores kunde, direkte, men i visse tilfælde spørger de os. I de tilfælde videreformidler vi spørgsmålet til dig, og agerer dermed mellemmand i kommunikationen mellem modtageren og dig.

Svar tilbage
Det er meget vigtigt, at du besvarer en sådan henvendelse fra os hurtigst muligt efter du har modtaget den, da det ellers kan have negativ indflydelse på vores leveringssikkerhed. Får vi ikke svar inden for tre arbejdsdage, kan vi være nødsagede til at suspendere din Ubivox-konto for at sikre leveringssikkerheden.

Vi har brug for en eller flere af følgende informationer: Dato for tilmeldingen, situationen hvor tilmeldingen blev gennemført, IP-adressen tilmeldingen blev gennemført fra og alt andet, der kan hjælpe modtageren med at huske hvornår tilmeldingen blev foretaget.

Kan jeg ikke tale direkte med modtageren?

Når vi står for kontakten er det fordi modtageren har klaget til en udbyder af et antispam-netværk, f.eks. SpamCop eller Spamhaus. Denne type klager skal håndteres af os, da den kræver teknisk indsigt i vores netværk og processer. Derfor er vi nødt til at stå for kontakten og tale med modtageren samt antispam-netværket.

Håndterer vi ikke klagen, er der risiko for, at antispam-netværket blokerer vores servere, med dårlige leveringsrater til følge.

Related Articles

Leave A Comment?