1. Home
  2. Knowledge Base
  3. Sikkerhed
  4. Opsætning af 2-faktor – for brugere

Opsætning af 2-faktor – for brugere

Hvis administratoren af din Ubivox-konto er i gang med at sætte 2-faktor autentificering op, vil du blive involveret i processen. Det sker ved at du får en e-mail, der ser sådan ud:

Du skal nu bruge din authenticator-app (TOTP-app) på din telefon til at færdiggøre opsætningen. Ubivox virker med alle standard TOTP-apps, men vi anbefaler den app din it-afdeling har bedt dig benytte, og alternativt FreeOTP+ til Android eller FreeOTP til iPhone. Opsætningen vil selvfølgelig også virke med både Microsofts og Googles Authenticator-apps.

Klik på det blå link fra e-mailen (ikke den blå knap, men linket over) og scan QR-koden med din authenticator-app.

Efter scanning vises i app’en en sekscifret kode, som skal indtastes under QR-koden. Klik på Bekræft for at aktivere 2FA for din bruger.

Du er nu færdig med at sætte 2-faktor autentificering op, og du kan bruge din authenticator-app næste gang du logger på Ubivox.

Hver gang du logger på fra nu, skal du indtaste dit brugernavn, adgangskode og herefter din engangskode.

Tak for at øge sikkerheden i din brug af Ubivox.

Anbefaling

Hvis din Authenticator-app spørger om du vil aktivere, at telefonen skal låses op før engangskoderne vises, er det en god idé at slå til (det gør bl.a. app’en FreeOTP). Det sikrer, at man ikke kan stjæle din telefon mens den er låst op, og ad den vej få adgang til engangskoderne fra app’en. Din it-afdeling bør desuden have anbefalinger i denne stil, som du selvfølgelig skal holde dig til.

Kendte fejlkilder

Hvis linket i din e-mail ikke virker (giver en fejl 404), er det fordi der er gået mere end 60 minutter siden det blev sendt til dig. Kontakt os i supporten, hvis du har brug for at få et nyt link tilsendt.

Din Authenticator-app kommer med en besked i stil med denne:
“Your token provider has not configured the issuer field, please enter the name of the issuer”

Her skal du blot angive navnet, som du genkender vores system på basis af. Det kan være “Ubivox”, hvis du kun har adgang til én Ubivox-konto, eller “Ubivox Marketingprofil”, hvis du har adgang til flere konti, og skal kunne kende forskel på dem.

Updated on 24. september 2024

Was this article helpful?

Related Articles