Har du brug for en SMTP-server til dine systemer, som i forvejen sender e-mails, har vi gjort det nemt at bruge Ubivox til formålet. Du kan dermed bruge vores servere til dine transaktionelle e-mails, som f.eks. ordrebekræftelser, glemt adgangskode, velkommen til, og meget andet.
Transaktionelle e-mails skal indtil videre aktiveres som addon på din konto, så start med at kontakte support, og bed os om at slå det til.
Når det er gjort, får du et nyt punkt i hovedmenuen, ‘Transactional’. Klik på det, og klik på “Opret ny SMTP-bruger” for at komme i gang.
Du kan oprette så mange SMTP-brugere du lyster, og du kan se log og statistik for hver enkelt SMTP-bruger på din konto.
Når du har oprettet din SMTP-bruger, er du klar til at ændre dine SMTP-indstillinger til i stedet at gøre brug af Ubivox. Du kan kopiere indstillingerne fra overbliksbilledet.
Hver gang du sender en e-mail med en SMTP-bruger, registrerer vi det i loggen, så du altid kan se hvornår en given e-mail er sendt, og hvorvidt den er leveret eller bouncet.
Du får desuden summeret statistik for alle dine e-mails på hver SMTP-bruger, så du i detaljer kan se hvor mange e-mails hver bruger sender, hvornår de er sendt, og hvornår på døgnet der sendes mest.
Send e-mail via Ubivox fra PHP
Du kan bruge PEARs Mail-bibliotek, som du finder info om her.
Her finder du et eksempel, du kan tage udgangspunkt i.
<?php
// PEARs Mail-bibliotek inkluderes
require_once "Mail.php";
// Headers med afsender, modtager og emnefelt defineres
$headers = array('From' => 'test@eksempel.dk',
'To' => 'til@eksempel.dk',
'Subject' => 'Dit emnefelt'
);
$body = 'Dette er indholdet i din e-mail.';
// Selve forbindelsen til SMTP-serveren oprettes
$smtp = Mail::factory('smtp', array(
'host' => 'ssl://smtp-api.ubivox.com',
'port' => '587',
'auth' => true,
'username' => 'dit@brugernavn.dk',
'password' => 'ditpassword'
));
// E-mailen sendes
$mail = $smtp->send($to, $headers, $body);
?>
Har du spørgsmål til brugen af vores SMTP-servere, så kontakt support.