Brug DMARC med Ubivox

Hvis du bruger DMARC som sikkerhedslag på dit domæne, kræver det ekstra opsætning i Ubivox.

DMARC-alignment kræver en af følgende to kombinationer:

  • SPF, der inkluderer Ubivox, på domænet I sender fra + DKIM-nøgler på domænet I sender fra, som Ubivox kan signere med.
  • SPF, der inkluderer Ubivox, på domænet I sender fra + subdomæne på hoveddomænet, I sender fra, peget på Ubivox.

Vi har to vejledninger, der forklarer hvordan DKIM sættes op, samt hvordan eget domæne knyttes til jeres Ubivox-konto. Vi har naturligvis også en vejledning til at sætte SPF op på domænet.

Eksempler

Sender I e-mails fra nyheder@eksempel.dk, kan I vælge en af to løsninger:

1: Peg et sub-domæne, f.eks. nyhedsbrev.eksempel.dk, på Ubivox, og inkluder Ubivox i SPF-opsætningen på eksempel.dk. Alle e-mails på kontoen skal fremover sendes fra @eksempel.dk – det vil ikke være muligt at sende fra f.eks. @eksempel2.dk.

2: Tilføj en DKIM-nøgle i Ubivox-systemet, som også er inkluderet på eksempel.dk. Skal der sendes fra forskellige domæner (f.eks. eksempel.dk og eksempel2.dk) på kontoen, kan DKIM-nøglen tilføjes på listeniveau – ellers bør den tilføjes på kontoniveau.

Hvilken løsning der er bedst i jeres situation afhænger af jeres specifikke behov. Kontakt support, hvis der er spørgsmål til processen, eller til hvilken løsning I bør vælge.

DMARC og SMTP

Bruger I Ubivox til transaktionelle e-mails, bruges DKIM-opsætningen på kontoniveau. Det er ikke muligt med forskellige DKIM-opsætninger for transaktionelle e-mails.

Updated on 29. oktober 2020

Was this article helpful?

Related Articles